Nedenstående fandtes på et kirkeloft i Hvidovre under en oprydning i 1985, revet ud af en avis.
Det er en tale holdt til ungdommen i Bredholt forsamlingshus i 1882 - om cyklen, som var ved at komme til egnen.
"Cyklen er et jæveligt remedie, der ødelægger ungdommen - og lokker dem til at jolle ud af vejene hver eneste aften og om søndagen"
Forældre og husbond ved ikke mere hvor de har deres børn og tyende,
de flakker milevidt omkring til fester og dans og drikker sig fulde af bare storsnudethed, over den rende-maskine. De slås og synder og får børn med piger de ikke kender i fremmede sogne.
Og selv om en karl kan køre nok så hastigt, er det ikke sikkert, han derfor er en dygtig og pålidelig karl - det ser nærmest ud til, at de ringeste karle kører bedst på cykel.
Cyklen er dyr at købe og ungdommen klatter deres penge væk på deres ture og får intet sparet sammen til hus og hjem.
Nogle verdslige uforstandige mennesker taler om frihed og det gode ved at komme ud og se sig om og nyde den frie natur, men så glemmer de at ungdommen hænger med tungen ud af halsen og cykler rasende med benene og ser hverken til højre eller venstre - sundhed kan man ikke kalde det.
Nyrer - hjerte og lunger rystes løse i den ungdom der forlængst er kørt løbsk - og piger, - ja selv gifte kvinder, der har født børn, sidder og vrikker afsted med skørterne flagrende over al sømmelighed.
Også i Sverige er der kommet flere uægte børn siden damecyklen er blevet opfundet.
Lidt ekstra informationer om cyklen fra dengang:
I begyndelsen var det kun det bedre borgerskab - der havde råd til at anskaffe sig en cykel -
Det var englænderne der kom først med cyklen med kædetræk - bremser og luft i hjulene - i 1880erne -
Ingen havde fantasi til at forestille sig at kvinder ville kaste sig ud i stor synd og sætte sig op på en cykel -
I 1885 forsvarer en ung dame sin ugerning på en tohjulet cykel -
"Det at cykle er ikke i sig selv syndigt - såfremt det er den eneste måde man kan komme i kirke på - om søndagen -"
Det anbefales at tage cykletimer hos erfarne cykelryttere - der herskede tvivl om hvorvidt kvinder overhovedet kunne lære at styre en cykel.
Tøjet var det største problem.
Kjolen kunne flyve op og afsløre ben og det der var værre. Sadlen var det næste.
At sætte sig overskrævs på den smalle sadel kunne lede tankerne hen på noget, som enhver mor med respekt for sig selv holdt sine døtre fra inden ægteskabet.
Der blev skabt specielle cykledragter til kvinder - en såkaldt buksekjole -
I 1894 startede postvæsenet med cykler -- ligeledes det danske forsvar fik et Cykelkorps -
Instruks for
Cyklens Benyttelse til
posttjeneste i Kjøbenhavn
ca. år 1900:
Under kørslen, der bør foregå med jævn hastighed, skal Knæene bevæge sig lige op og ned. Fødderne holdes fast til Pedalerne, og disse skal altid trædes med fodballerne.
Den kørende bør saa vidt muligt undgå at køre over Sten, Skærver, skarpe Genstande, Huller eller Fordybninger.
|
