Nyt medlem?
Hvis du er interesseret i at blive medlem i Vallensbæk Cykelmotion, kan du enten ringe/skrive til et medlem af bestyrelsen, eller møde op en søndag morgen ved Pilehaveskolen, Horsbred, 2625 Vallensbæk kl.9. (fra 1.april) du kan desuden direkte indmelde dig nederst på siden.
Medlemskab af VCMO koster 450,- pr år.
Som medlem af Vallensbæk Cykelmotion er du med i et fællesskab, der består af meget forskellige personligheder, men som alle har det til fælles, at vi kan lide at køre langt gerne lidt hurtigt på en racercykel.
For at være medlem i Vallensbæk Cykelmotion skal du have en racercykel. Der stilles ikke noget krav til kvaliteten af cyklen, men for at vi ikke skal vente alt for meget på hinanden, er det nødvendigt at den er nogenlunde velfungerende. Husk cykelhjelmen. Det er obligatorisk at bruge cykelhjelm ved træning og deltagelse i motionsløb i klubregi.
I Vallensbæk Cykelmotion har vi pt. et hold. Der er et fremmøde på omkring 10 medlemmer i sommerhalvåret, afhængig af vejret. Farten på holdet varierer en del, men som udgangspunkt køres der med en gennemsnitsfart på mellem 28 og 32km/t. Vi kører dog aldrig hurtigere end alle kan følge med. Husk at når du sammenligner vores gennemsnitshastigheder med hvad du kører alene, skal du regne med, at kunne køre 2-3km/t hurtigere i en gruppe.
Vi kører 3 gange om ugen fra 1. april: Søndag kl. 9, samt tirsdag og torsdag kl. 17.30. Normalt kører vi samlet de første 5-10km, hvorefter der deles op i to hold. Nogen gange kører vi samlet hele turen, men hvor der indlægges forskellige intervaller, der er tilpasset styrkeforskellene. Vi tilstræber selvfølgelig altid at alle kommer med hjem. De ruter vi kører er lidt forskellige, men der er 3-4 "foretrukne" ruter på ca. 50, 80 og ca. 120km. Ved defekt eller punktering, venter vi selvfølgelig på hinanden.
Hvis du ikke er blevet forskrækket, så mød op en søndag, og kør med, for at se om det er noget for dig. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at melde dig ind direkte. Det gør du nedenfor.
Indmeldelse i VCMO
|