VCMO

b7 03

b7 04

b7 05

 

 b8 01

b8 02

27.08.2013 07:41:36
Leif Gjesing Hansen

Søndag den 25. august var der Roskilde Holdmatch med start om morgenen ved Almindelille Skole, vest for Ringsted. Trods store udfordringer med at stille med et komplet hold, så var det i sidste øjeblik lykkedes, at stable et 4-mands hold på benene: Johnni, Troels, Jens og undertegnede.

Holdmatchen køres med både 10-mands hold og 4-mands hold, som begge kører på en 30 km lang rute, hhv. 90 km og 60 km. Selvom solen skinnede, så var der også en frisk vind, som indikerede en hård dag i pedalerne.

Vi fik start kl. 8.24 og lagde ud i et jævnt malende tempo. Vel ude af de første to højre sving og 5 kilometer ude på ruten fik vi vinden på næsen. Ruten er, som den har været alle årene, smuk, kuperet og teknisk udfordrende. Men, med perfekt samspil mellem os alle fire, fik vi banket hastigheden op omkring 50 km7t på de svage nedkørsler og omkring 30 km/t på de stejleste bakker.

Efter første gennemkørsel af ruten var vi kørt varme, men også lidt mærkede af ruten. Troels måtte således slippe efter 35 km, efter en god indsats. Med tre mand tilbage i sadlen, skulle vi ikke have nogen punkteringer eller andre uheld for at få en godkendt tid. Det lykkedes, således at vi 1 time og 35 minutter efter start, kunne suse over målstregen. Vores tid rakte til en 10. plads ud af 29 startende 4-mands hold. Hurtigste tid var 1 time og 25 minutter og blev kørt af Holbæk Cykelsport.

Alt i alt var arrangementet af Roskilde Cykelmotion fint organiseret, så lad os håbe, at vi til næste år kan stille med mere end eet hold.